Betingelser
Her kan du se hvordan du handler med mig:
Ris og ros: Din mening tæller. Har du noget på hjertet, så lad mig endelig vide det. Alle får svar hurtigst muligt. Brug gerne min kontaktformular.
Booking: Jeg er desværre ikke i butikken hele tiden, så uden en aftale, risikerer du at gå forgæves. Derfor er det altid bedst at booke en tid, også hvis du bare skal have lavet pasfoto. Klik her for at booke en tid. Du kan også booke en tid på tlf. 5966 0182.
Bookinggebyr: Ved større opgaver, fx bryllup, betales bookinggebyr på kr. 1500,-. Beløbet modregnes ved endelig betaling. Der kan ved andre særlige opgaver opkræves et ikke fastlagt bookinggebyr, hvis opgavens art gør det nødvendigt. Gebyrer tilbagebetales ikke ved aflysning, men man kan bestille andre produkter for beløbet.
Reservation: Ved større opgaver kan der reserveres tid til dig, indtil du har betalt bookinggebyr. Tiden er dog først endeligt booket, når jeg har modtaget beløbet.
Ordrebekræftelse: Ved større opgaver, fx bryllup, vil du typisk modtage en ordrebekræftelse. Det er dit ansvar at kontrollere at de oplysninger jeg har omkring fotograferingen (særligt tid og sted!) er rigtige.
Priser: Jeg forbeholder mig retten til at ændre priser og produkter uden varsel. Ligeledes tager jeg forbehold for trykfejl.
Betaling: Dankort/eDankort
, både fra webshoppen og i butikken. Har du ikke Dankort, kan du lave en bankoverførsel (skal aftales på forhånd) Reg: 0537. Konto 0392812.
Leveringtider: Pasfoto ca. 5 min. Standard bestillinger fra privatkunder ca. 1 uge. Større bestillinger fra private, fx bryllupsmapper, billeder til indramning eller andre opgaver med leverandørafhængighed ca. 1-3 uger. Erhvervskunder efter aftale. I perioder med travlhed kan der dog forekomme længere leveringstider, fx ved juletid.
Fragtpriser: Fragt er blevet rigtigt dyrt. Klik her for at se de gældende fragtpriser.
Afhentning i butikken: du kan afhente og betale dine billeder her i butikken. Klik her for info om afhentning.
Transportskade: Kontroller altid din vare for transportskader ved modtagelse. Er din vare blevet beskadiget under transporten, skal vi vide det senest 14 dage efter pakken er modtaget.
Returret: Der er 14 dages returret på alle produkter uden billeder. Produkter hvor billeder er blevet bestilt til montage eller anden fastgørelse, hvor billedet ikke umiddelbart kan fjernes, eller hvor produktet ikke returneres i "rimelig stand", er ikke omfattet af returretten. Returretten gælder ikke billeder generelt set, da disse laves specielt til den enkelte kunde, eller efter den enkelte kundes anvisninger, og derfor ikke kan sælges til 3. part.
Reklamation: Der er 2 års reklamtionsret på alle produkter ved korrekt brug/montage.
Forbehold:
- De fleste billeder jeg leverer efterbehandles, og vil derfor fremstå anderledes end da du bestilte dem. Ønsker du at reklamere over billedbehandlingen, skal dette ske senest 14 dage efter billederne er modtaget.
- Der kan forekomme nuance- og toneforskelle fra billede til billede, også i forhold til billeder du tidligere har fået leveret. Reklamationer på nuance-og toneforskelle imødekommes derfor ikke.
- Billederne vil oftest blive beskåret i et vist omfang, alt efter billedstørrelse. Reklamationer på beskæring imødekommes kun, såfremt jeg vurderer at beskæringen i særlig grad forringer billedet.
- Alle billedstørrelser der opgives er i cirkamål. Typisk er udsvinget max. +/- 5 mm. Jeg hjælper gerne med at skære billedet til i det rigtige mål, hvis der skulle være et problem.
Ophavsret (copyright): Billeder eller andre grafiske produkter (herunder omtalt som "materialet") købt hos Tim Lerche Fotografi er omfattet af loven om ophavsret.
- For private gælder at man kun må anvende materialet til private formål. Det er ikke tilladt at kopiere materialet uden min tilladelse, ej heller at offentliggøre det. Med mindre andet er nævnt i forbindelse med købet, giver Tim Lerche Fotografi dog tilladelse til at digitalt materiale købt direkte fra Tim Lerche Fotografi, kan offentliggøres via internettet, det være sig på hjemmesider eller andre digitale tjenester, forudsat at man angiver Tim Lerche Fotografi som kilde.
- For erhvervskunder, eller private der ønsker at benytte materialet til kommercielle formål, aftales brugen af materialet efter behov. Hvis ikke andet er aftalt, skriftligt eller mundtligt, gælder at materialet må offentliggøres, reproduceres og i begrænset omfang ændres. Reproduktion må ikke ske med henblik på direkte salg af materialet til 3. mand, uden forudgående aftale med Tim Lerche Fotografi. Materiale anvendt i ikke redaktionel sammenhæng, fx som reklame, er, hvis andet ikke er aftalt, fritaget for at angive Tim Lerche Fotografi som kilde, såfremt dette vil forringe udnyttelsen af materialet.
- Politikken hos Tim Lerche Fotografi er, at det materiale der bliver skabt i virksomheden skal bruges og ses. Jeg er derfor åben overfor at lave gode aftaler med mine kunder, som tilgodeser de specielle behov som kunden måtte have. Er du i tvivl om hvad du må med dit materiale, så spørg!
Jura: Tim Lerche Fotografi er medlem af Dansk Journalistforbund. Alle juridiske anliggende fx i forbindelse med ophavsret eller inkasso, varetages af juristerne i Dansk Journalistforbund.
Gå til toppen
Tim Lerche Fotografi, Vallekildevej 17, 4534 Hørve. Tlf. 5966 0182. E-mail foto@timlerche.dk www.timlerche.dk CVR 27035930